Nyt site til Peoples Portable Power

Peoples Portable Power er et dansk startup som har udviklet en energiløsning til mennesker der bor i udkantsområder, uden adgang til offentlig el-forsyning. Vi har været med fra idé til færdigt produkt, og leveret såvel logo, hjemmeside som øvrigt grafisk arbejde undervejs på rejsen.

Projektets mål var at udvikle et miljørigtigt og økonomisk attraktivt alternativ, som gjorde op med de miljø-farlige og dyre løsninger som i dag bruges i fattige områder af verden, som ex. Afrika, Løsningen er nu færdigudviklet og testet gennem et år hos familier i bl.a Kenya. Efter 3 års udvikling er projektet ved at gå ind i den endelige fase, og i den forbindelse har vi leveret et totalt redesign af hjemmesiden.

Peoples Portable Power er med et gennemprøvet produkt og setup, nu klar til at gå i markedet i lande som Kenya og Tanzania, hvor løsningen vil komme til salg i foråret 2019. Og derfor var der behov for at få lavet en mere kommerciel hjemmeside.

Projektet er et i øvrigt spændende udviklingsprojekt i en god sags tjeneste - og der er god læsning at finde i den blog der skrives af virksomhedens grundlægger, Steen Kramer Jensen. I bloggen kan man få en rigtig god fornemmelse af de udfordringer som et startup-projekt af denne art kommer ud for - og følge udviklingen fra de første tanker til det endelige produkt.

Se siden her >>