Varianter

Oprettelse af varianter i amaster CMS

OPRETTELSE AF VARIANTER

Ofte når man har et produkt i forskellige variationer, størrelse eller farve kan det være praktisk at oprette varianter.

Hvornår skal jeg bruge varianter?
Du bør overveje om det er relevant i forhold til mængden af produkter i en kategori og typen af produkter. Har du ikke mange produkter i en kategori, kan det være en god idé at vise de forskellige farver som selvstændige produkter. Idet nogle måske vil undlade at klikke på et produkt fordi standard-billedet er rødt, og de leder efter en blå.

Begræns valgmulighederne
Kombinerer du flere variant-typer på et produkt Størrelse/Farve/Materiale, kan man meget hurtigt få en lang liste af varianter at skulle vedligeholde.

Har du fx fire størrelser, fem farver og tre materialer giver det 4 x 5 x 3 = 60 kombinationer. Hvilket kan være en anelse uoverskueligt at administrere.
I dette tilfælde vil det være mere overskueligt, både for dig og dine kunder, hvis du opretter tre produkter, et med hver materiale (hvilket også giver bedre muligheder for søgeoptimering). På denne måde får du tre unikke produkter, hver med 20 variantkombinationer.

Variant-typer og værdier
De forskellige varianttyper du bruger gennem din shop defineres alle samme sted under Varer m.m. -> Varianttyper.
Hver varianttype har nogle værdier, som du “plukker” fra når du opretter dine varianter. Det betyder, at du kun skal oprette en værdi én gang, hvorefter den kan genbruges på andre produkter.

På samme måde er det også nødvendigt at oprette varianttyper og værdier, før du kan begynde at lave varianter på dine produkter.

Tip
Har du varianttyper med mange værdier, kan det være en fordel at splitte dem op i mindre enheder. Fx hvis du har en variantværdi, der hedder størrelse med de alm. værdier som Small, Medium, Large, 36, 38, 40, 42 osv, og du på et produkt har brug for at kunne vælge fx stelstørrelse fra 100 – 250 cm, vil det være smart at oprette en varianttype der hedder fx Stelstørrelse, som alene kan have de 150 værdier fra 100 til 250. Der er ingen grund til at “oversvømme” den alm. størrelsesvariant med de mange specielle størrelser.