Produktkategorier

amaster Web produktgrupper

PRODUKTKATEGORI

I amaster Webshop kan du oprette så mange produktgrupper, du har lyst til. Du kan også oprette så mange produktniveauer, du har brug for.

Produkthierakiet
Det er ikke absolut nødvendigt at have det samme antal niveauer i alle grupper. Det bør være et skøn alt efter hvor mange produkter, du har i de enkelte grupper.

Var der kun 2 – 3 produkter i hhv. Gruppe1Aa, Gruppe1Ab og Gruppe1Ac – vil det være mere overskueligt for brugeren at se alle produkter på en gang i Gruppe1A, uden undergrupperne a, b og c. Har du derimod en gruppe med 200 varer vil de måske være en god idé at begynde at lave nogle undergrupper.

En struktur kunne fx se således ud:

Gruppe1
– Gruppe1A
– Gruppe1Aa
– Gruppe1Ab
– Gruppe1Ac
– Gruppe1B
– Gruppe1Ba
– Gruppe1Bb
– Gruppe1C 

Gruppe2
– Gruppe2A
– Gruppe2B 
– Gruppe2Ba
– Gruppe2Bb

Gruppe3

Kategoriens data
Når du opretter en gruppe skal du blot, i produktoversigten, navigere til den gruppe du ønsker at lave en undergruppe til. Klik derefter på opret kategori. Indtast kategoriens navn, og klik opret.

Generelt

Aktiv: Vælg om kategorien og de underliggende kategorier og produkter skal være aktive eller inaktive. Klik på knappen for at skifte accept/deny (Husk at gemme efter ændring)

Navn: Kategoriens navn, som det bliver vist i menuen og som bliver en del af URL’en. Brug altid et kort, sigende navn til produktkategorierne.

Billede: Vælg et billede der symboliserer indholdet af den pågældende gruppe. Brug evt. samme størrelse billede til alle kategorier, for et pænere visuelt indtryk i shoppen.

CMS side: Har du speciel, ekstra information til en produktgruppe kan du tilføje en CMS side til produktkategorien.
Denne side bliver listet efter evt. undergrupper og produkter.

Beskrivelse: Denne beskrivelse bliver vist over evt. undergrupper og produkter. Dels vil beskrivelsen hjælpe brugerne til at forstå hvilken type produkter de har fundet, dels vil den hjælpe google til at gøre produktkategorien mere synlig på søgemaskinen.

Søgeoptimering

Titel: Bliver først og fremmest vist i browserens titelvindue. Og google bruger titlen som overskrift på søgeresultaterne. Det betyder at det er denne linie der skal fange potentielle kunders opmærksomhed, med et sigende og informativt budskab, som har relevans for den pågældende gruppe.

Søgeord: Disse ord bruger søgemaskinerne til at finde frem til den pågældende gruppe, forudsat du har skrevet de ord som er relevante for produkterne i den pågældende gruppe. Ordene skal blot adskilles af mellemrum.

Beskrivelse: Til søgeoptimeringen skal der også skrives en beskrivelse for indholdet af den pågældende gruppe. Brug andre ord og vendinger end i den almindelige beskrivelse.

Lav IKKE copy/paste fra den almindelige beskrivelse. Det vil ikke hjælpe dig.

Produkter i en eller flere kategorier
Ønsker du at flytte et produkt fra en kategori til en anden, eller vise et produkt i flere kategorier, kan det gøres fra det enkelte produkt.

Klik ret ud for produktet. Klik på Skift kategorivisning (markeret med rød herunder), vælg derefter på listen de kategorier du ønsker produktet skal vises i.

Gem herefter produktet.

amaster-cms-kategorier

Tip
Inden du begynder at oprette produktgrupper, er det en god idé at lave et sitemap over strukturen.

Åbn et tekstdokument og opret din struktur som i eksemplet øverst (Produkthierakiet). Skab et overblik over hvor mange produkter du vil få i de forskellige grupper.

I et tekstdokument, på computeren, er det nemt at flytte rundt og omarrangere grupperne… det er lidt sværere med papir og kuglepen.